Generalforsamlinger; Referater

Referat Generalforsamling

Tirsdag d. 28. februar 2017


Generalforsamling blev afholdt, tirsdag d. 28. februar 2017, i Foreningscentrets mødelokaler, og 27 grundejere fra 23 parceller var mødt.

For bestyrelsen mødte Anders Grønbech, Poul Verner Larsen, Dan Jørgensen, Ole Sørensen og Martin R. Nielsen.


Formanden bød velkommen, og præsenterede bestyrelsens forslag til dirigent.


Valg af dirigent

Forsamlingen valgte Jørgen Andersen, Bøgevang 13 som dirigent. 

Dirigenten noterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig.


Formandens beretning

Beretningen blev fremlagt af Anders Grønbech.

Der var et par afklarende spørgsmål, hvorefter den blev taget til efterretning.

Beretningen fremgår af separat dokument, som kan læses på foreningens hjemmeside - se under menupunktet: Generalforsamling.

Har du ikke internetadgang, kan du kontakte bestyrelsen for en kopi af beretningen.


Regnskab 2016

Det reviderede regnskab var fremsendt til medlemmerne sammen med indkaldelsen.

Poul Verner Larsen gennemgik regnskabet, og forsamlingen godkendte det uden anmærkninger.


Budget 2017

Budgettet var fremsendt sammen med indkaldelsen og bestyrelsen foreslår et uændret kontingent på Kr. 300 årligt.

I budgettet 2017 er der afsat større beløb end normalt. Dels er posterne til aktiviteter vokset, da det er et ønske fra foreningens medlemmer, dels er der afsat et større beløb til advokat-omkostninger p.g.a. en kedelig sag, som omtalt i beretningen.

Budgettet blev fremlagt af Poul Verner Larsen og sat til afstemning.

Budgettet blev vedtaget uden anmærkninger.


Orientering fra trafikudvalget

Niels Pryts orienterede om trafikudvalgets videre planer.

Der foreligger ingen beslutninger p.t.


Forslag fra medlemmer

Niels Pryts fremlagde forslag om ændring af foreningens vedtægter § 12, 8. afsnit.

Fra: Stemmeafgivning kan ikke finde sted ved fuldmagt.

Til: Stemmeafgivning kan finde sted ved fuldmagt, dog kan ingen som fuldmægtig på generalforsamlingen repræsentere mere end et andet medlem.


Ændringer i foreningens vedtægter forudsætter, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er mødt til generalforsamlingen, og ud af det fremmødte antal medlemmer skal mindst 2/3 stemme for forsalget.

Forslaget kunne ikke besluttes på denne generalforsamling, på grund af for ringe fremmøde, men ved en vejledende afstemning stemte 19 medlemmer for forslaget.

Jf. vedtægterne kan forslaget herefter vedtages på en kommende generalforsamling med 2/3 flertal, uanset antallet af fremmødte.  


Valg af bestyrelse

Kasserer:

Poul Verner Larsen, Bøgevang 15, genvalgt for 2 år.


Bestyrelsesmedlemmer:

Martin R. Nielsen, Bøgevang 5 blev genvalgt for 2 år.

Ole Sørensen, Saltværksvej 162, blev genvalgt for 2 år.


Bestyrelsessuppleanter:

Lars Anthonisen, Poppelvang 15, genvalgt for 1 år,

Niels Pryts, Bøgevang 8, genvalgt for 1 år,

Kasper Ramkær, Sirgræsvej 126, nyvalgt for 1 år.


Valg af revision

Revisor:

Bengt Marlow, Birkevang 3, genvalgt for 2 år.


Revisorsuppleant:

Connie Kofoed, Bøgevang 7, genvalgt for 2 år.


Eventuelt

Igen var der en livlig debat og flere beretninger om:

Indbrud i området,

Mistænkelige personer,

Nabohjælp,

o.m.a.


Generalforsamlingen sluttede ca. Kl. 20.30, og dirigenten takkede for god ro og orden.

Derefter blev der serveret smørrebrød og forskelligt godt øl.



Referat d. 1. april 2017



/sign                              /sign                       /sign

Anders Grønbech       Dan Jørgensen     Jørgen Andersen

Formand                      Referent                Dirigent





Nyt om foreningen

Læs nyt om stort og småt i grundejerforeningen: