LOVE

FOR

GRUNDEJERFORENINGEN

KORSVEJENS VILLABY

VEDTAGNE DEN 24. FEBRUAR 1926

Revideret i 1976, 1985 og 2017

samt

Uddrag af de oprindelige parcel—skøders § 2, inde

holdende de servitutter, der er tinglyst

på alle under foreningen

hørende ejendomme.

----

Genoptrykt i marts 1995.

Web-version

Navn og formål

§1.

Foreningens navn er grundejerforeningen “Korsvejens Villaby”.

§ 2.

Foreningens hjemsted er Tårnby kommune.

§ 3.

Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, derunder særlig at repræsentere grundejerne i alle anliggender ved rørende veje, kloaker, gas- og vandforsyning og lignende, samt udøve påtaleretten med hensyn til de grundene pålagte servitutter.

Medlemmerne

§ 4.

Medlemmer af foreningen og underkastet dennes love er enhver nu værende eller fremtidig ejer af en af de ifølge landbrugsministeriets skrivelse af 7/3 1918 fra matr. nr. 9k, 20a og 19b af Tårnby by, Kastrup sogn, udstykkede parceller, hovedparcellen matr. nr. 20a dog undtaget. Hermed jævnføres dog § 18.

Ved en grund forstås i nærværende love en af de 106 parceller, hvori foreningens areal oprindelig var delt mellem medlemmerne, uanset at nogle af dem omfattede 2 matr. nr. eller senere er sammenlagte til 1 matr. nr.

Hvis 2 eller flere i fællesskab ejer en grund, tilkommer der dem kun i stemme tilsammen; hvis en enkelt person ejer flere grunde, har han ligeledes kun i stemme.

§ 5.

Ved ejerskifte ifølge salg eller anden overdragelse betaler det nye medlem 25 kr. som indskud til foreningens kasse. Det nye medlem kan ikke udøve nogen medlemsrettighed, så længe der påhviler den købte ejendom restancer til foreningen.

Medlemmerne skal straks anmelde til kassereren, når de har overdraget deres grund til en anden.

Ligeledes skal medlemmerne senest 14 dage efter flytning anmelde til kassereren enhver forandring af bopæl.

§ 6.

Medlemmernes på vejfondet indestående kapital kan ikke frigives, men skal ved salg eller andet ejerskifte overgå til den nye ejer.

§ 7.

Kontingentet til foreningens administration i henhold til skødernes bestemmelse betales af foreningens medlemmer med en andel for hver grund, som vedkommende er ejer af. Kontingentets størrelse fastsættes indtil videre til 300 kr. hvert år for hver grund og indbetales senest 1/5. Medlemmer, der ikke til den fastsatte tid betaler den forfaldne skyld til foreningen, ifalder en bøde af 5 kr., ligesom vedkommende medlem ikke kan gøre sine medlemsrettigheder gældende, så længe restancen ikke er betalt.

Restancer, der har henstået i 3 måneder efter udløbet af den oven nævnte forfaldstid, har bestyrelsen ret til at lade inddrive ad rettens vej på grundejerens bekostning.

Kontingentet kan til enhver tid forandres af en ordinær eller ekstra ordinær generalforsamling.

§ 8.

Enhver grundejer er pligtig at overholde de ham ifølge hans skøde påhvilende forpligtelser med hensyn til bidrag til veje, kloaker, gas- og vandforsyning, vedligeholdelse deraf m.m., samt at overholde de ved skødet i øvrigt pålagte servitutter.

De hernævnte bidrag erlægges med den størrelse og betalingsmåde, som til enhver tid måtte blive bestemt af generalforsamlingen, for så vidt der ikke i skøderne er fastlagt anden bestemmelse herom.

§ 9.

Foruden de i skøderne indeholdte servitutbestemmelser fastsættes følgende:

På veje eller fortove må ikke henlægges noget, som kan være til gene eller hindring for færdslen. Ved opførelsen af bygninger på grundene skal bestyrelsen dog tillade afvigelser fra denne bestemmelse.


Cykling må ikke finde sted på fortovene, så snart vejanlægget er udført.


Foran ejendomme, hvori der holdes automobil eller hestekøretøj, må ejeren anlægge en af bestyrelsen godkendt overkørsel.


Når en grundejer vil lægge en stikledning ud til en i vejen liggende kloak eller anden underjordisk ledning, er han pligtig til uopholdelig at udbedre på omhyggelig måde den skade, der måtte være forårsaget på vejen og fortovet og i 1½ år foretage de nødvendige reparationer. Sker dette ikke, kan bestyrelsen foretage udbedring for grundejerens regning, ligesom bestyrelsen i tilfælde af overtrædelse af andre af bestemmelserne i denne paragraf kan lade det i den anledning fornødne foretage for grundejerens regning, for så vidt denne ikke retter sig efter bestyrelsens anordning.

§ 10.

Klager og andre henvendelser foreningens forhold vedrørende skulle indgives skriftlig til bestyrelsens formand.

§ 11.

Ethvert medlem er undergivet foreningens love. Der kan ingensinde ved lovændringer pålægges medlemmerne byggepligt eller solidarisk ansvar for foreningens forpligtelser.

Medlemmerne er pligtige til at rette sig efter de af bestyrelsen givne anordninger, når disse gives ifølge de bestående love. Medlemmer, som føler sig forurettet derover, kan indgive klager for den førstkommende generalforsamling, men skal dog overholde bestyrelsens anordning til generalforsamlingens afgørelse foreligger.

Generalforsamlingen

§ 12.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt i sidste halvdel af februar måned.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes ifølge beslutning enten af en generalforsamling eller af bestyrelsen, eller når forlangende derom rettes til bestyrelsen af mindst 20 medlemmer med angivelse af et bestemt øjemed.

Fremkommer begæring om ekstraordinær generalforsamling, skal denne afholdes senest 14 dage efter begæringens fremsættelse.

Generalforsamlingen indvarsles af bestyrelsen med mindst 8 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem efter den af medlemmet opgivne adresse.

Indvarslingen skal indeholde dagsordenen, og kun de forslag, der er nævnt i dagsordenen, kunne komme til behandling og afgørelse på generalforsamlingen.

Medlemmerne legitimerer sig på generalforsamlingen. Stemmeafgivning kan finde sted ved fuldmagt, dog kan ingen som fuldmægtig på generalforsamlingen repræsentere mere end et andet medlem.

For umyndige kan værge dog møde, deltage i forhandlingerne og afgive stemme.

Forslag fra medlemmer må for at komme til behandling og afgørelse på de ordinære generalforsamlinger være indgivet skriftligt til foreningens formand inden januar måneds udgang.

Forslag, som skal behandles på en ekstraordinær generalforsamling, må indgives samtidig med begæring om dennes afholdelse.

Generalforsamlingen vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål om sagernes behandling og stemmeafgivningen. Stemmeafgivningen skal være skriftlig, når mindst 10 medlemmer forlanger det.

På den ordinære generalforsamling foretages:

Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år,


Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet for det forløbne år,


Budget for det kommende år,


De forslag, som i henhold til foranstående bestemmelser er indkomne fra bestyrelsen eller fra medlemmer,


Eventuelle indkomne besværinger fra medlemmer,


Se også:

Nyt om foreningen

Læs nyt om stort og småt i grundejerforeningen:

Valg af bestyrelse, derunder formand og kasserer, samt af 3 suppleanter,


Valg af i revisor og i revisorsuppleant.

Kassereren oppebærer en årlig løn, der fastsættes af generalforsamlingen for 2 år ad gangen.

På generalforsamlingen afgøres alle almindelige beslutninger ved simpel stemmeflerhed.

Til vedtagelse af beslutninger, som går ud på forandringer i foreningens love, kræves dog, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer er til stede, og at beslutning vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, går sagen ud af dagsordenen, og en ny generalforsamling indkaldes med 8 dages varsel, og på denne afgøres spørgsmålet, uanset de mødte medlemmers antal. Til beslutningens vedtagelse kræves dog atter, at mindst 2/3 af de tilstedeværen de medlemmer stemmer derfor.

De på en generalforsamling vedtagne beslutninger indføres i foreningens protokol, der underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

§ 13.

Det er en selvfølge, at det enkelte medlems rettigheder eller forpligtelser ifølge hans skøde ikke kan ændres eller ophæves ved nogen generalforsamlingsbeslutning.

Bestyrelsen

§ 14.

Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer bestå ende af 1 formand, 1 kasserer og 3 andre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen - med undtagelse af kassereren - er ulønnet, men på hver ordinær generalforsamling fastsættes et beløb til afholdelse af bestyrelsens udgifter i det kommende år.

Bestyrelsen vælger et af sine medlemmer til at fungere som næst formand og et som sekretær.

Kassereren fører under bestyrelsens kontrol foreningens bøger og regnskaber.

De første bestyrelsesmedlemmer vælges af den konstituerende generalforsamling. Valget af bestyrelsen gælder 2 år, og således at for manden og 1 bestyrelsesmedlem afgår det ene år, kassereren og 2 bestyrelsesmedlemmer det følgende år. Genvalg kan finde sted. På hver ordinær generalforsamling vælges tillige 3 suppleanter, som i den orden, hvori de er valgt, indtræder i stedet for de i perioden afgående bestyrelsesmedlemmer indtil den første ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen har den daglige ledelse i alle foreningens anliggender og antager fornøden juridisk og teknisk assistance.

Alle foreningen forbindende retshandlinger over for trediemand foretages af formanden eller i dennes forfald af næstformanden i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer, der altid gyldigt kan underskrive for foreningen.

Dog kræves generalforsamlingens billigelse til afhændelse af foreningens ejendomme og til stiftelse af pantegæld, samt til udførelsen af foranstaltninger eller nyanskaffelser af større økonomisk betydning.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer, derunder formand eller næstformand, er til stede.

Bestyrelsesmøde afholdes, så ofte formanden finder det nødvendigt, eller når begæring herom fremsættes af 2 bestyrelsesmedlemmer. Protokollen over forhandlingerne på bestyrelsesmødet føres af sekretæren og underskrives af denne og af de medlemmer af bestyrelsen, der har deltaget i mødet.

Afgørelser inden for bestyrelsen tages ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.

§ 15.

Bestyrelsen antager en bank eller girokontoret til at modtage med lemmernes indbetalinger, kontingent m.v.

Kassereren fører kassebogen samt en nøjagtig liste over restancer, hvorhos han efter anvisning af bestyrelsen afholder de af denne ved tagne udgifter og betaler eventuelt fremkommende regninger, når de er forsynet med formandens påtegning.

Medlemmernes på foreningens foranledning oprettede vejkonto skal have påtegning om, at hævning kun kan foretages af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen og revisorerne har til enhver tid ret til at fordre sig kassebog, restanceliste og bankbog foreviste, og revisorerne skal i den pågældende bank forvisse sig om, at den i regnskabet opførte saldo er i overensstemmelse med bankens bøger.

Et sådant eftersyn skal finde sted mindst hver 3. måned, og en bemærkning om kasseeftersyn indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Kassereren må have en kassebeholdning på indtil 500 kr.

Revisionen og regnskabet

§ 16.

På den konstituerende generalforsamling vælges 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter. Valget finder sted for 2 år, idet 1 revisor og 1 revisorsuppleant afgår på hver ordinær generalforsamling; på den første ordinære generalforsamling efter den konstituerende finder afgang sted efter indbyrdes lodtrækning.

Revisorerne har at gennemgå foreningens regnskab kritisk og talmæssigt og har at forvisse sig om, at de opførte aktiver - derunder kassebeholdningen - er til stede. Revisorerne skal af og til i regnskabsårets løb efterse kassebogen og kontrollere kassebeholdningen og bankbogen og tilstille bestyrelsen skriftlig meddelelse herom.

Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 17.

Foreningens regnskab opgøres pr. 31. december. Regnskabet skal tilstilles revisorerne inden 1. februar og skal af disse være revideret så betids, at en ekstrakt af det med revisorernes påtegning kan være udsendt til samtlige medlemmer inden 15. februar.

§ 18.

Indtil vejene overtages af det offentlige, vedbliver enhver grundejer at være medlem af foreningen.

- - - - - O - - - - -

Nærværende love træder i kraft ved den ordinære generalforsamling i parcelforeningen i februar 1926, der tillige betragtes som grundejerforeningens konstituerende generalforsamling og afløser fra dette tidspunkt den ved lovene dannede grundejerforening den tidligere parcelforening “Korsvejens Villaby”.

- - - - - O - - - - -

UDDRAG

af de oprindelige Parcel-Skøders§2, indeholdende

de Servitutter, der er tinglyst paa alle

under Foreningen hørende

Ejendomme.

a. Køberen er pligtig at bidrage til Parcelforeningen Korsvejens Villabys aarlige Administrationsudgifter med 1/106 og er underkastet de Bestemmelser, der paa lovlig Maade maatte være eller blive trufne af Foreningen angaaende Bidrag til Anlæg af Veje og Stier, Kloaker, Gas og Vandforsyning, til Vedligeholdelsen deraf, til Belysning af Veje, samt angaaende Ordenens Opretholdelse.

b. Køberen er forpligtet til at bidrage til Vejnettets og Kloakernes Anlæg i Forhold til Parcellens Netto-Areal. Betaling af Anlægsudgifterne kan forlanges af Foreningen eller dennes Efterfølgere.

c. Samtlige de paa Foreningen Korsvejens Villabys Grunde anlagte Veje og Stier er til fælles Afbenyttelse for Foreningens Medlemmer. Køberen er pligtig at holde det halve af Vejen og Fortovet udenfor Parcellen samt denne fri for Ukrudt.

d. Indtil Vejene overtages af det offentlige, er Køberen og enhver senere Ejer af den solgte Parcel pligtig at være Medlem af Foreningen og at deltage med sin Andel i Administrationen af fælles Anliggender og Vejenes Vedligeholdelse.

e. Paa Parcellen maa ikke drives nogens Virksomhed, der ved ilde Lugt, Røg eller Støj generer de omboende.

f. Paa Parcellen maa ikke drives Pantelaanerforretning eller Værtshushold.

g. Paa Parcellen maa ikke drives Svinehold, og kun to Heste holdes.

h. Parcellen maa ikke benyttes til Oplagsplads eller lignende. Ud til Vej hegnes med Stakit, Traadnet eller andet af Bestyrelsen godkendt Materiale. Levende Hegn skal, om Naboen ønsker det, holdes nede på højest 1,25 m Højde. Ud til Vej maa der ikke hegnes med Pigtraad uden Bestyrelsens Samtykke. Lysthuse, Hønsehuse, Kaninhuse, Skure, Møddinger og Skamdynger samt Bistader skal ligge mindst 3 Alen fra Nabogrund. Afbrænding af Affald sker paa eget Ansvar og maa kun finde Sted mellem Kl. 10 Eftermiddag og Kl. 9 Formiddag. Plankeværker maa have 3 Alens Højde. Duer skal holdes inde i Tiden fra 1. Marts til 1. August.

i. Paa Parcellen maa kun opføres en Beboelsesbygning med 2 Etager og enkelte Kvistværelser, med en Lejlighed i hver Etage; altsaa ialt højst 2 Lejligheder samt de dertil fornødne Udhuse.

Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelser kan paatales af Bestyrelsen for Korsvejens Villaby; i Tilfælde af Foreningens Ophævelse overgaar Paataleretten til Bestyrelsen for den af Parcelejerne dannede Grundejerforening, saafremt saadan Forening dannes; i modsat Fald kan enhver Ejer af en af den ophævede Forenings grunde af Taarnby By, Kastrup Sogn, paatale Overtrædelsen af de foranstaaende Bestemmelser.